Som det også gælder på de fleste andre af Londons teatre, er billetterne til pladserne på midterste parket og den forreste del af 1. etage som regel de dyreste, fordi de har det bedste udsyn. Husk på, at alle i dit selskab skal have en billet uanset alder. Der er ingen børnerabat.
Som mange andre af byens bemærkelsesværdige teatre inkluderer billetprisen 1GPB i renoveringsafgift, hvilket er tydeligt angivet på hver billet, og dette pund er øremærket til obligatorisk renoveringsarbejde og pludselig og løbende vedligeholdelse.
Hvis du gerne vil bestille dine billetter personligt, skal du henvende dig på billetkontoret, der er beliggende i teaterbygningen på Haymarket. Der er åbent for salg af billetter fra mandag til lørdag fra 10:00 til 18:00.
Det kan være forvirrende at bestille billetterne via internettet. Hvordan i alverden vælger man mellem alle de forskellige websites? Det er nemt, hvis du gerne vil have en rigtig god service samt beskyttes af STAR-akkreditering fra Society of Ticket Agents and Retailers. Og de er nemme at få øje på, for de er kendetegnet ved deres officielle STAR-logo.
STAR-godkendte forhandlere er underlagte strenge regler og bestemmelser, der sikrer, at du er beskyttet. De er på din side, hvis noget går galt. Der er ingen slinger i valsen hvad angår billetpriser. De viser nemlig altid billettens pålydende værdi og de fortæller også, hvis udsynet til scenen er blokeret i større eller mindre grad, inden du køber billetten. Brug af STAR-tilknyttede hjemmesider betyder, at du er beskyttet, når du køber billetter til teatrene i West End.
Hvis den hjemmeside, hvor du køber dine billetter, lader dig selv udskrive billetterne hjemmefra, sparer du tid og er god ved miljøet, og så kan du nyde den særligt billige service. Du skal bare huske at udskrive det hele, også en særskilt billet til hver person i selskabet.
Skal I mange af sted? Det skal nok blive godt! Hvis I er flere end 8 personer, kan I få grupperabat. Gruppebilletter er perfekte til større grupper eller udflugter så som fødselsdage, polterabender og tøseture, skole- eller arbejdsudflugter. For spørgsmål vedrørende gruppebillet, bedes du ringe til 0844 412 2707.
Hvis du er handicappet, er du og din medhjælper berettiget til rabat på billetterne. Du skal bare ringe til Her Majesty’s Theatre på telefon 0844 412 2707, hvor det venlige personale vil kunne hjælpe dig.