Her Majesty’s Theatre er anført på den engelske liste over bygninger af særlig arkitektonisk eller historisk art. Det blev engang ledet af den legendariske skuespiller Herbert Beerbohm Tree, og stedets navn skifter i takt med de britiske monarker. Når Prins Charles kommer på tronen, vil det uden tvivl skifte navn til ”His Majesty's”.
Teateret har lagt scene til et bredt udvalg af forestillinger siden det åbnede i 1705, og har vist alt lige fra italienske operaer til dramaer og musicaler. Der blev opført en del klassiske operaer på teateret op gennem det 19.-århundrede, herunder opsætninger af Tryllefløjten i 1811, Londons første opsætning af Mozarts Don Giovanni i 1817, Beethovens Fidelio i 1851 og Wagners Nibelungens ring i 1882.
Teateret har desuden været hjemsted for betydningsfulde premierer på nye skuespil som George Bernard Shaws Pygmalion og Chu Chin Chow af Oscar Asche samt værker af berømte skuespilforfattere som eksempelvis J. M. Synge, J. B. Priestly og Noel Coward.
Efter Anden Verdenskrig geniscenesatte teateret sig selv ved at opsætte populære musicals som eksempelvis Leonard Bernsteins West Side Story i 1958 og London-premieren på Spillemand på en tagryg i 1967, der blev vist mere end 2.000 gange.
I 1986 var der premiere på verdens længst kørende og mest succesfulde musical nogensinde, da teateret slog dørene op for Andrew Lloyd Webbers The Phantom of the Opera (Fantomet i operaen). Fantomet, der har vundet den prestigefyldte Laurence Olivier-pris, bliver mere og mere populær og forestilling kan fejre 30 års jubilæum på teateret i 2016. Teateret er det perfekte sted til The Phantom of the Opera (Fantomet i operaen), dels på grund af dets tidligere status som operahus, men bestemt også på grund af den vidunderlige gotiske arkitektur.